Samtidig er det sådan, at når du er medlem af fagforeningen inden for dit arbejdsområde, vil fagforeningen hjælpe dig med næsten ethvert problem, der kan opstå på arbejdspladsen. Hvis du kommer til skade på dit arbejde, hvis arbejdsgiveren forsøger at fyre dig, fordi du er blevet gravid, eller hvad det nu kan være, så vil fagforeningen eller din a-kasse være der for dig og hjælpe dig på enhver måde, inden for fagforeningens kompetencer.
Røde og gule fagforeninger
Her i det 21. århundrede tales der om henholdsvis ‘røde’ og ‘gule’ fagforeninger. Meningen med dette er, at de ‘røde’ er ‘socialistiske’, fordi de hænger sammen med den tid, da fagforeningerne opstod i Danmark, tilbage i midten af 1800-tallet. Dengang var det almindeligt – og sikkert også nødvendigt – for arbejderne at tænke på forholdet til arbejdsgiverne som en ‘kamp’. Man skulle ‘kæmpe’, det vil sige strejke og demonstrere, for at få ordentlige vilkår på arbejdspladserne. I dag hedder det ‘overenskomstforhandlinger’.
Røde fagforeninger ‘kæmper’
Men det er altså stadig sådan, at de ‘røde’ fagforeninger går ind for at bruge strejker og andre såkaldte ‘konfliktmidler’ til at få deres krav opfyldt. De ‘gule’ fagforeninger derimod accepterer ikke strejke, demonstrationer, arbejdsnedlæggelser og den slags. Der er derfor en politisk skelnen her. De ‘røde’ fagforeninger ‘kæmper’ mod arbejdsgiverne, mens de ‘gule’ foretrækker at holde sig uden for konflikter.
Røde fagforeninger indgår overenskomster
Konsekvensen er, at arbejdsgiverne kun forhandler med de ‘røde’ fagforeninger. Det er de ‘røde’, der forhandler overenskomsterne på plads. De ‘gule’ – ja, hvad gør de ‘gule’ egentlig? De tilbyder billige kontingenter, fordi de netop ikke skal bruge resurser på forhandlinger, strejker og den slags. I stedet har de ‘gule’ nogle advokater, der kan hjælpe dig i tilfælde af problemer på arbejdspladsen.
Fagforeninger, fagforbund og hovedorganisationer
Samtidig er det sådan, at mange fagområder er sammensluttet i forskellige større grupper af fagforeninger. Det vil sige, at der er et hierarki, som en pyramide, hvor der nede i bunden er en masse fagforeninger fordelt på forskellige professioner. Mange af disse fagforeninger er samlet i grupper af fagforbund, og disse fagforbund er igen overordnet samlet i såkaldte ‘hovedorganisationer’. Dem findes der fire af.
De fire hovedorganisationer forhandler overenskomster
De fire hovedorganisationer er: LO, FTF (reelt fusioneret med LO), Akademikernes og Lederne. Grunden til denne struktur med pyramideform er, at man jo er stærkest, jo flere man står sammen. Det er derfor typisk de fire hovedorganisationer, der hver især forhandler overenskomster med arbejdsgiverne.
Fagforeningerne er lokalt ude i landet
Ude i landet er det stadig fagforeningerne – der er samlet i fagforbund, under en hovedorganisation – som står for den daglige kontakt med medlemmerne. Det er her, du skal tilmelde dig for at få råd, hjælp og vejledning, hvis du ønsker at være medlem af en fagforening, i hvert fald af den ‘røde’ slags.
